torsdag den 12. november 2009

Midtvejsevaluering

Her sent om aftenen, eller nærmest tidligt på natten, vil jeg prøve at gøre status over de først 3 dage. Anders og Jonas var til MS fest, som jeg selv sprang over, så de kom hjem i et vældigt... diskussionshumør! Vi fik diskuteret lidt Azure, som Anders vist mener næmest er helt ubrugeligt - sessionen med SQL Azure idag fik rystet ham lidt. Og ja, det er altså heller ikke imponerende med SQL Azure.

Men jeg mener bestemt at man skal give Azure en chance, der er mange interessante muligheder i bestemte scenarier, og man kan komme ret langt uden SQL Azure, men alene ved at bruge Blobs og Tables (som ikke er tabeller, men lad det nu ligge...)  Azure HAR potentiale, og jeg synes man skal give MS kredit for, at komme med et anderledes bud end de andre spillere på markedet.

Azure har derfor for mit vedkommende været et interessant bekendtskab, og jeg vil helt sikkert sætte mig mere ind i stoffet, købe en bog, skrive noget kode, lytte lidt på vandrørerne, kigge op på himlen. Det giver ihvertfald ikke mening hverken at afvise eller omfavne Azure på nuværende grundlag.

Jeg har også været begejstret (i mangel på et bedre ord - "glad for" lød for mormor-agtigt!) for sessionerne om F# og IronPython - og jeg vil helt sikkert kaste mig ud i  at lege med de dynamiske sprog - IronRuby ikke at forglemme, men det er knap så modent som IronPython virker det til. Køber også den anbefalede bog fra O´Reilly - Programming F#.

Jeg har talt med flere halv-skuffede udviklere, det mener at sidste års konference i Barcalona var meget bedre ift. udvikler sessionerne. Jeg var der ikke selv, og har derfor ikke reference, men jeg er enige med dem som mener, at der fx. godt kunne have været mere fokus på VS 2010 på den fede måde - det er næsten kun om Team System.

Hvis man som .Net udvikler kun kommer på TechEd for at høre om  C# 4.0 og VS 2010, så kan man sikkert godt blive skuffet, men hvis man ønsker at få udvidet horisonten og bliver inspireret til at gå hjem og søge mere viden om andre spændende område, ja, så mener jeg faktisk godt man kan få meget ud af denne konference.

Jeg synes generelt de sessioner jeg har været til har været gode, og jeg har indtil videre kunne tage noget med fra de fleste (inkl. et lidt mere udhvilet sind fra dem, hvor jeg har taget en lille skraber, men det kan være nødvendigt med et hårdt program!)

Det er også et par spændende sessioner de sidste dage - DLR med Harry Pierson imorgen, Dynamic in Microsoft Visual C# 4.0, noget WCF og SQL Server. Det skal nok blive godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar